Vi har længe ledt efter en god serie med "Reverse Calabash" og vi har omsider fundet disse super charmerende modeller fra den lille Italienske producent Talamona.
Reverse Calabash betyder at piben har et kammer i halsen, som giver dig en tør og kølig røg. Da der skal være plads til kammeret i halsen er piber med Reverse Calabash system altid kort, kraftige og kompakte. Nogle vil kalde dem for en "næsevarmer".
Dette er den firkantede model Square i en flot glat brun finish lavet af det bedste Italienske bruyere træ. Toppen er glat og spidsen er lavet af sort akryl. Piben står fint uden at vælte.