Piber - Eltang Project

Eltang Project

Tom Eltang er uden tvivl en af de mest innovative pibemagere lige nu. I sin karriere har han kreeret adskillige piber, der er gået hen og blevet “klassiske” modeller, ja, ligefrem ikoner.

Sammen med vennen Kurt Hansen fik Tom på et tidspunkt en ide om, at man kunne bruges nogle af bruyere-resterne fra hans produktion til noget, og da de ved et tilfælde faldt over nogle tynde kulfiberrør, gav det ligesom sig selv. Vupti, den første Sailor-pibe var født! En rå konstruktion uden egentlig mundstykke - men med glimrende rygeegenskaber!

 

Den større version, Sailor Big, fulgte snart. Denne gang var den udstyret med et akryl-mundstykke og var derfor en mere reel pibe - og den blev taget enormt godt imod! Så godt at både Tom, Kurt og vi i The Danish Pipe Shop begyndte at tage ideen seriøst.

Vi ryger Sailor-piberne selv og de er ærligt talt glimrende piber, der altid er sjove at rende rundt med!

Du kan bruge filtre og søgning til at præcisere ...

credit cards