Ring til os på +45 3312 3651
- hvis du har brug for hjælp eller info

Tobak - Nørding PipesLæs mere ...

Nørding Pipes

Nørding Piber – Håndlavede danske piber fra Erik Nørding

Erik Nørding (eller onkel Erik, som vi siger) har vi kendt siden tidernes morgen. Sådan føles det. I hvert fald siden han var en ganske ung og håbefuld pibemager fra Danmark, der ledte efter nogen, der gad sælge hans piber. Vores butik i København var den første, der bød ham indenfor – og vi har været familie lige siden.

 

Han var egentlig uddannet ingeniør, men som en hobby begyndte han at skære piber. Og pludselig blev han så optaget af processen, at han slet og ret besluttede, at det var noget, han ville leve af. I løbet af de sidste fyrre år har Erik stablet en stor forretning på benene, og i dag producerer han godt og vel 20.000 danske piber om året – primært til eksport.

 

Vi har altid et bredt udvalg af Nørding piber i butikken. Alt andet ville være mærkeligt!

Handmade by Erik

Her tilbyder vi de fineste, håndlavede piber fra Erik Nørding – og de er virkelig fine. Her bliver vi for alvor mindet om, hvad den gamle mester stadig har i hænderne. Vi udvælger disse eksklusive piber personligt i hans værksted, godt og vel 45 minutter fra vores butik i indre København.

Nørding Keystone & Shorty Pipes

Keystone & Shorty-konceptet siger en hel del om Erik og hans søn Knud. Først og fremmest siger det meget om deres opfindsomhed – og vilje til at skabe. Dernæst siger det også noget om, at de er en lille smule skøre i bolden (hvilket de med garanti ville nikke ja til). Men seriøst, man er nødt til at værdsætte, at der er nogen, der forsøger at udfordre koncepterne.

 

Hvorom alting er, her har vi nogle funky, tørtrygende snader, der vil live enhver pibesamling i Danmark op!

Nørding Hold Em og Nørding Cut

To serier fra den gode Erik – begge proppet med unik karakter! Hold Em-serien er inspireret af poker. De enkelte modeller er opkaldt efter kortene (Jack, Queen, King, Ace og Joker), og de er alle udstyret med farverige Spigot-spidser.

 

Cut-serien har også en frisk og festlig karakter, men den er overordnet set mere klassisk. Piberne er delvist håndlavede, med fine spidser, forfriskende indlæg og elegant sølvringe. Alle Nørding piber fra Hold Em og Cut er præsenteret individuelt, så du får, hvad du ser! Bemærk, at nogle af piberne har mulighed for brug af 9 mm filter.

Nørding Valhalla og Valhalla Spigot

Valhalla-piberne er friske variationer over det klassiske danske pibeformsprog, og de er typisk forholdsvis små piber. Som du kan se, varierer de meget i både form og behandling, så der er virkelig noget for enhver smag at finde her.

 

I 2016 blev Valhalla-serien permanent erstattet af Valhalla Spigot, men den første generation af Nørding Valhalla piber er tilgængelige, så længe vi har nogle på lager!

Freehand fra Nørding

Erik Nørding er kendt for mangt og meget i pibe- og tobaksverdenen, ikke mindst for sine karakteristiske Freehand piber. Der er sågar dem, der kalder ham “kongen af Freehands”! Hvilket ikke er helt urimeligt – siden modellens fødsel tilbage i de mere flamboyante 70’ere har Erik nok lavet flere af dem end nogen anden i branchen.

 

En Freehand pibe fra Nørding er helt unik, helt igennem spændende og altid fuld af godmodig karakter.

Hunting Pipes fra Erik Nørding

De årlige – og meget populære – jagt piber fra Erik er ægte samlerobjekter. Hvilket er meget forståeligt. De er flotte og spændende piber, inspireret af dyreriget og præsenteret fantastisk flot.

 

På grund af vores tætte forhold til Erik har vi nogle gange mulighed for at få fingrene i ældre, urøgede årgange. Så kontakt os gerne, hvis du er på jagt efter en specifik model – eller bare ønsker at købe en unik dansk pibe med sjæl og historie.

 

Vi vil gøre vort bedste for at hjælpe dig!


Tobak - The Danish Pipe Shop

Pibetobak – Danmarks største udvalg af tobak til piber

Hos The Danish Pipe Shop finder du et af Nordeuropas største udvalg af pibetobak – med mere end 350 forskellige tobakker i dåser og poser. Uanset om du er til klassiske engelske blandinger, søde aromatiske tobakker eller naturtobak uden tilsætningsstoffer, har vi en tobak, der passer til din smag og rygestil.

 

Tobak til både nye og erfarne piberygere

Vi tilbyder pibetobak fra kendte mærker som Nørding, Special Dublin, Orlik, My Own Blend, Winsløw og Mac Baren. Mange kunder vender tilbage til deres favoritter, mens andre elsker at eksperimentere med nye smagsvarianter. Hos os finder du begge dele – og vores personale står klar til at guide dig til den rette blanding.

 

Køb pibetobak online eller i vores butik i København

Alle tobakker opbevares korrekt og pakkes forsvarligt ved forsendelse. Du kan handle online med hurtig levering i hele Danmark – eller besøge vores fysiske butik i det centrale København.

Du kan bruge filtre og søgning til at præcisere ...

credit cards
Vil du ændre valuta?
Det ser ud til du befinder dig i .
Vil du have priser vist i ?
Nej tak    Ja, vis
Husk! Når du køber for mere end 2000,- kr. inkl. moms tilbyder vi gratis fragt.
Ok, forstået
您似乎是来自中国的客户
您希望使用中文浏览吗?


It seems you are located in China
Do you want to change the language to Chinese?
不,谢谢
No, thanks
   是的,中文
Yes, show in chinese