En hyldest til en passioneret pibesamler
I august 2023 mistede verden, og ikke mindst pibeverdenen, Jørgen Jensen.
Hvis du har haft din gang i pibeklubber, pibeshows og især i lokale pibeauktioner, så ved du godt hvem Jørgen er.
Jeg kendte Jørgen rimelig godt, mest fra gamle dage og mindre fra de sidste år. Han var gode venner med min far, og jeg husker, at han meget ofte kom i butikken i min ungdom (jeg taler her om 1980’erne). Jeg husker ham også som en intelligent og rar mand med et lunt smil.
Jørgen var til engelske piber. Han elskede alt ved England.
Men da de engelske producenter såsom Comoy’s, Sasieni, Civic, BBB, Charatan, Loewe og Orlik lukkede og forsvandt, kastede han sin kærlighed mod Peterson-piber fra Irland – det var jo lidt derovre af. Han kunne også ty til Dunhill, men jeg tror, han synes de var lidt dyre. Jeg kan huske tilbage i 1980’erne, at min far kun havde Dunhill tilbage og vist nok også BBB, men jeg er i tvivl om, hvornår de stoppede med at være engelsk produceret.
Jørgens position som kunde dengang var så VIP, at han fik adgang til kælderen, som ellers kun var for personalet, hvor han sad og gennemgik de sidste nye leveringer. Gennem min far blev han også introduceret til Peterson-agenten i Danmark, og på den måde kunne min far flytte processen tættere på kilden, så Jørgen havde first pick ved at sidde hos agenten og sortere og udvælge piber. De udvalgte piber blev så sendt ind til butikken, hvor Jørgen derefter afregnede med min far. Han var ikke typen som prøvede at købe via agenten, da det var vigtigt for ham, at min fars (og i dag vores) butik overlevede. Min far sørgede også for, at Jørgen fik lov til at besøge Peterson i Irland, og jeg tænker, at det dengang har været stort for ham.
Foto: Hr. Jensen, 1. juli 2023 - fotograf: Christian Dencker
En interessant ting med de danske er, at de primært er fra pibemageren Ove Jensen, som mig bekendt var den lokale pibemager i det område af København, som Jørgen boede i. Jeg forstiller mig, at Jørgen ikke kunne nære sig for at få en god pibesnak med en pibemager, og han havde så forbarmet sig over, at han ikke var engelsk, og havde så alligevel støttet ham. Jeg synes i øvrigt, at Ove Jensen er en meget overset pibemager, men også et meget godt eksempel på, at man dengang kunne leve fornuftigt som pibemager i et lille hjørne af København, her Frederiksberg.
Det har været enormt spændende at gå igennem Jørgens piber, fordi man har kunne følge tidens spor i samlingen. Det har også været lærerigt, fordi vi har mødt mærker, som jeg aldrig havde hørt om, hvilket sker ret sjældent.
Da vi er en lille virksomhed, har Jørgens samling været en stor mundfuld. Alene at sortere 1200 piber, hvoraf mange lå i æsker har været en kolossal opgave. Hertil kommer stillingtagen til stand, røget, urøget og eventuelt om de skulle videre til renovering hos en pibemager.
Lidt slag på tasken fra mig om, hvad de 1200 piber indeholdt: 600 var urøget, 600 var Peterson piber, 50 var fra Dunhill, 100 BBB, 100 Blakemar, 20 Sasieni, 50 Comoys, 30 Charatan, 30 Loewe og resten én stor blanding, hvor der til min store overraskelse var ca. 50 franske piber!
En anden pudsig ting er, at normalt når vi køber danske pibesamlinger, er det overvejende Stanwell, Georg Jensen og så lidt BBB. I Jørgens pibesamling var der to Stanwell og nul Georg Jensen. Jeg tænker, at han har fået de to Stanwell i gave.
Når alt kommer til alt, så havde jeg behov for at skrive lidt om Jørgen og takke ham i mit hjerte, hvor han end måtte være, fordi det har været så lærerigt. Jeg vil også gerne takke hans kone, Birgitte, og familien for deres tillid til, at jeg kunne løfte opgaven med de mange piber.
Jørgen gik bort tidligere i år i en alder af 74 år, og han blev bisat på sin 75-års fødselsdag den 25. august. Han efterlod sig sin kone Birgitte og to døtre, Katrine og Sofie. Jørgen var uddannet revisor og han praktiserede i dette erhverv, indtil han blev pensionist.
Æret være hans minde.
Denne blog er skrevet ultimo november 2023.