Slutningen på en æra:
- Nørding lukker ned -
Forord
Før jeg begynder at skrive om Nørding, må jeg bekende et par ting:
Jeg har kendt familien hele mit liv.
Erik var min fars bedste ven, og han var en af dem, der bar min fars kiste ved begravelsen i kirken.
Derudover var min far Eriks allerførste professionelle kunde.
Da jeg var dreng i 1980’erne, var jeg ofte med min far, når han besøgte Nørding for at købe piber.
Eriks søn Knud og datter Helene arbejdede som unge i vores pibeforretning.
I dag er de alle meget gode venner af mig.
Så ja – jeg er ikke objektiv.
Historien
I år, 2025, har Erik Nørding, 86 år gammel, sammen med sin svigerdatter Margarita og sin søn Knud besluttet, at tiden er inde til at lukke deres fabrikker i Danmark og Polen.
Forretningen går egentlig godt, men på et tidspunkt må alt få en ende. Derfor bliver lageret tømt i efteråret 2025, de sidste pibehovede færdiggjort, maskinerne solgt, og alt skal være væk inden 1. februar 2026.
Som nævnt i forordet har jeg besøgt fabrikken i Slangerup mange gange, siden jeg var barn. For nogle år siden skrev jeg en blog om Nørding, som stadig kan læses her på danishpipeshop.com under Nik’s Corner.
Som fortaler for danskproducerede piber er det naturligvis trist for mig at se endnu en dansk producent lukke ned. De eneste, der nu er tilbage med nogenlunde volumen, er Neerup og Eltang/Suhr (Sara Eltang Pipes), men ingen af dem producerer noget i nærheden af de omkring 20.000 piber om året, som Nørding gjorde.
Der findes ingen officielle statistikker, men jeg vover den påstand, at Nørding – i tiden efter Anden Verdenskrig – er det næstmest solgte danske pibemærke målt i antal piber, med Stanwell som nummer ét.
Uden at fornærme Erik vil jeg sige, at han måske ikke er verdens bedste pibemager, men sandsynligvis en af de klogeste.
Hans fascination af maskiner og hans baggrund som ingeniør har givet ham en klar fordel. For eksempel var han den eneste i Danmark, der havde en række kopifræsemaskiner designet til at fremstille freehand-piber. Det gjorde det muligt for ham at producere store mængder, som blot skulle færdiggøres i hånden og forsynes med mundstykker.
Designmæssigt har Erik også altid udfordret grænserne. Hans plastik-/porcelænspiber Keystone, Hunting Pipes, Pocket Pipes, Duck Head Pipe, Groovy Pipes, freehand-piber med decoupage kaldet Harmony (hvem får dog sådan en idé!?) – og ikke at forglemme hans Guinness Rekordbog-pibe. Jeg har sikkert glemt nogle.

