Så du vil gerne ryge pibe?

Så du vil gerne ryge pibe? - The Danish Pipe Shop

- men nogle gange hører vi om folk, der af forskelige årsager simpelthen giver op, ofte fordi de rent teknisk ikke kan få det til at fungere. Derfor har vi lavet en lille guide, som giver dig nogle råd til, hvordan du håndterer tobakken, selve rygningen og vedligeholdelsen af din gode pibe. Og hvis det ikke er nok, så er du altid velkommen til at sende os en e-mail eller besøge os i vores butik i Københavns centrum.

Bliv klogere her
Find os på Google Map» 
Intro-video til vores nye butik»

Introduktion til piberygning fra Per Georg Jensen

Tobak

Pibetobak kan bestå af adskillige typer tobakker - ikke bare forskellige sorter, men også blade, som er behandlet på vidt forskellige måder, og hver især leverer de en særlig rygeoplevelse. Du kan opleve alt fra søde, bløde Aromatiske blandinger og rene, naturlige Virginias til kraftige Latakia- og Periqueblandinger, og for nogle mennesker stopper jagten på den ultimative blanding aldrig!

Bliv klogere her:
Læs mere om de forskellige typer her»
Aromatiske tobakker»
Rene virginia tobakker»
Tobak med Latakia»
Tobak med Perique»
Se alle vores tobakker her»

Hvordan håndterer jeg tobakken?

Pibetobakker er en smule fugtige i det, og det bør de blive ved med at være. Hvis en tobaksblanding bliver for tør er den ikke urygelig, men den både opfører sig og smager bedre, når den ikke er det.
Når du åbner en dåse eller en pung tobak, går den straks i gang med at tørre. Hvis du ved, at du vil komme til at ryge den færdig indenfor en overskuelig fremtid, skal du ikke bekymre dig. Men hvis du har tænkt dig at have den et længere stykke tid (eller hvis du godt kan lide at have flere tobakker åbne ad gangen), kan du holde den frisk og god ved at opbevare den i en rent syltetøjsglas med en god gummiforsegling. På den måde kan din tobak faktisk holde sig frisk i årevis.
Nogle piberygere samler og “modner” ligefrem deres tobakker på den måde. Ligesom det er tilfældet med vin, kan tobakker vinde meget på at blive lagret i længere perioder.

Uåbnede dåser kan også lagres i årevis, især hvis de indeholder en høj procentdel Virginiatobak, som er den type, der fra naturens side indeholder mest sukker. Såkaldte vintagetobakker, der kan have adskillige årtier på bagen, kan være en helt igennem fantastisk oplevelse at ryge.

Bliv klogere her
Hold din tobak fugtig» 
Opbevar din tobak korrekt»

Forberedelser?

Hvis tobakken er meget fugtig, kan det medvirke, at både piben og røgen bliver for varm. Hvis du føler, at tobakken godt kan tåle at være en anelse tørrere, så prøv at lade en lille portion ligge på en tallerken i 30-40 minutter, før du stopper din pibe. Med tiden vil du vide præcis hvor fugtig eller tør, den skal være, for at fungere til din måde at ryge på.

Stopningen af pibe er et vigtigt punkt, der på mange måder dikterer rygeoplevelsen. Du bør aldrig pakke tobakken for hårdt; det skal være nemt og ubesværet at suge luft igennem piben - hvilket du med fordel kan teste undervejs i stopningen. Omvendt bør tobakken heller ikke ligge for løst i piben. Det er en balancegang, og det kræver lidt tålmodighed at finde frem til den perfekte konsistens i tobakskammeret.

Vi anbefaler det gode, gamle trick, der går ud på, at du stopper din pibe med tre hænder. Du starter med en “barnehånd”, dernæst en “kvindehånd” og til sidste en “mandehånd”, forstået på den måde, at de nederste lag i tobakskammeret bør være relativt løse i det, mens de gradvist bør være mere kompakte mod toppen af kammeret. Under alle omstændigheder er det at foretrække, hvis du kommer til at stoppe piben lidt for løst. Når du kommer i gang med at ryge den, kan du altid justere og komprimere tobakken med din trofaste pibestopper.
Det kræver lidt tålmodighed at finde den perfekte balance, men lad dig ikke slå ud. Det er en del af den rejse, man er på som ny piberyger

Bliv klogere her
Find det perfekte pibe-værktøj her»

At ryge piben

Når piben er stoppet, og du har sat dig godt til rette, er det tid til at tænde den. Det gør du ad to omgange. Først laver du en “falsk tænding”, hvilket betyder, at du sætter ild til tobakken (mens du stille og roligt suger i piben), men lader ilden gå ud igen. Derefter tager du din pibestopper og “tamper” den let forkullede overflade af tobakken ned. På den måde laver du en fin og jævn overflade, der antænder meget bedre, når du dernæst foretager den egentlige tænding.
Pibestopperen bør du også tage i brug i løbet af selve rygningen. Fra tid til anden bruger du den til forsigtigt at presse gløden ned mod tobakken - hvilket også bevirker, at du presser asken flad, så gløden kan “trække vejret”.
Husk altid at suge roligt i piben! Ingen grund til at forhaste sig. Hvis du suger for hårdt og hurtigt er der fare for, at piben og røgen bliver for varm (hvilket du straks vil kunne mærke på din tunge!), og smagen vil blive bitter og knap så rar. Hvis der sker, så lad piben hvile et stykke tid, før du tænder den igen.

Hey, min pibe gurgler
Det sker. Når du ryger på din pibe, bliver den fugtigt inden i, dels fra den brændende tobak og dels fra kontakten med din mund. Og nogle gange samler der sig så meget kondens i den, at den begynder at gurgle. Det er ganske almindeligt, og det er nemt at gøre noget ved. Snup en god, gammeldags piberenser, og stik den ned gennem spidsen (mundstykket) til den når bunden af tobakskammeret. Piberenseren vil suge kondensen til sig på ingen tid.
Lad være med at skille din pibe ad, mens den er varm. Den kan ødelægge tappen (den del, der forbinder spidsen med træ-delen af piben), hvilket i værste fald kan betyde, at du ikke kan samle din pibe igen. Hvis du vil skille din pibe ad, så vent til den er kølet helt ned.

Skal jeg inhalere røgen?
Det må du selv om. Mange piberygere gør det ikke. De nøjes bare med at suge røg ind i munden og måske exhalere gennem næsen, hvilket forstærker smagen markant. Hvis du vælger at inhalere røgen, så husk, at pibetobak ofte indeholder en del mere nikotin end f.eks. cigaretter.

Bliv klogere her
Se alle vores pibe-lightere »
Stort udvalg af piberensere»

Vedligehold din pibe

Når du er færdig med at ryge din pibe, så tøm asken og resterne ud af tobakskammeret og rens spidsen og halsen med en piberenser eller to. Den del af piben, der er lavet af træ, kan du med fordel lige løbe over med en tør klud. Hvis du vil rense din pibe mere dybdegående, så vent til den er kølet helt ned. Når den er det, kan du skille piben ad og gå mere grundigt til værks.
Brug piberensere til at rengøre tappen og halsen på piben (kom godt ind i de indre kroge). Selve tobakskammeret kan du også give en forsigtig tur med en tør piberenser, men vær ikke for voldsomt! Indersiden af kammeret har brug for at opbygge et tyndt lag af kul, hvilket er med til at beskytte det træ, din pibe er lavet af. Hver gang du ryger på din pibe, bliver laget en lille smule tykkere - og ideelt set bør det være et par millimeter tykt. Bliver det meget tykkere end det, skal din pibe udkradses med et særligt værktøj (ikke raketvidenskab!).
Når du har røget længe på din pibe, kan den efterhånden komme til at smage lidt surt - noget som især sker, hvis den ikke får lov at hvile ordentligt mellem rygningerne. Af den grund anbefaler vi, at man tilegner sig mere end én pibe, så de enkelte kan få en god pause i ny og næ. Men hvis du en dag sidder med en sur pibe, så er der ting, du kan gøre. Tag en ren piberenser, dyb den i ren alkohol (eller en foretrukken whiskey f.eks.) og rens det indre af piben med den. Sørg for, at der aldrig kommer alkohol på ydersiden af din pibe! Det kan ødelægge dens fine overflade. Hvis ikke du vil bruge din gode whiskey eller rom på den slags, så findes der forskellige produkter, der har samme effekt. Bare sørg for aldrig at brug vand og sæbe!
I bund og grund bør du passe godt på din pibe, og hvis du gør det, kan du have en ven for livet. Når du ikke ryger på den, så opbevar den et sikkert sted, hvor den ikke får tæsk. En pibe er et fint og delikat redskab, der fortjener respekt og kærlighed.

Filtre?
Nogle piber er lavet til at tage filter, enten 6 mm. eller 9 mm., og et sådan filter absorberer selvsagt nogle af de dårlige ting samt noget af den kondens, der danner sig i piben. Nikotinmængden i røgen bliver også påvirket - men ikke nævneværdigt. Filterbrug varierer fra land til land; 9 mm.-udgaven er meget almindelig i Tyskland, mens 6 mm.-udgaven typisk forbindes med italienske piberygere.
En pibe, der er lavet til filter, fungerer naturligvis også fint uden.

Bliv klogere her
Pibe stativer» 
Pibe tasker» 
Vedligeholdelse» 
Pibe filtre» 
Piber til 6mm filter» 
Piber til 9mm filter» 
Piber med aftageligt metal filter» 
Eriksen Keystone piber» 
Falcon piber» 
9mm filter adapter»

Og husk...

Når alt dette er sagt, så er der altså ikke tale om regler, som, hvis de brydes, udløser en eller anden voldsom straf. Ovenstående er blot skrevet for, at du måske kan undgå nogle af de mest almindelige uheld, nye piberygere kan opleve. Men uanset hvor grundigt du læser dem, så vil der ske uheld; din pibe vil blive for varm, røgen vil blive for skarp, men fortvivl ikke. Det er blot nogle af de skridt, du må tage på din rejse.

Hav det sjovt undervejs!

Bliv klogere her: 
Læs mere om piber og tobak» 
Besøg vores "Smoking lounge"»

 

Dovnload_PDF.pdf

Så du vil gerne ryge pibe? - The Danish Pipe Shop

credit cards
Vil du ændre valuta?
Det ser ud til du befinder dig i .
Vil du have priser vist i ?
Nej tak    Ja, vis
Husk! Når du køber for mere end 2000,- kr. inkl. moms tilbyder vi gratis fragt.
Ok, forstået
您似乎是来自中国的客户
您希望使用中文浏览吗?


It seems you are located in China
Do you want to change the language to Chinese?
不,谢谢
No, thanks
   是的,中文
Yes, show in chinese