Sagaen om Dunhill pibetobakker

(-eller Fawlty Towers 2.0 ...)

Gør mig en tjeneste - når I læser det her, skal I begynde at nynne temamelodien fra den berømte Fawlty Towers-serie med John Cleese
Tro mig, det vil give mening i sidste ende..

Som I måske ved, blev det annonceret for tre år siden, at Dunhill Pipe Tobaccos ikke længere ville være en del af porteføljen hos BAT (British American Tobaccos). - Nu skal I være opmærksomme, for her følger en masse modstridende oplysninger.

BAT ejede retten til at sælge Dunhill Pipe Tobaccos, men det var faktisk det danske firma Scandinavian Tobacco Group (STG) Skandinavisk tobakskompagni, der producerede dem til BAT. Dette var en betydelig fast indtægt for STG, så min umiddelbare tanke var, at STG ville købe varemærket.

Tiden gik, og flere virksomheder var interesserede i brandet, men af årsager, der var ukendte for mig, skete der ikke noget. Min bedste gæt er prisen, og måske ønskede de en procentdel af det fremtidige salg, og så kan jeg forestille mig, at brugen af Dunhill-navnet var et problem. Hvad har en ny ejer lov til at gøre? Kompliceret stof.

Det, der skete, var, at markedet gik berserk, og folk købte Dunhill pibetobakker til lagring. Store markeder som USA og Tyskland løb hurtigt tør.
Sjovt nok har Danmark stadig nogle af de originale tobakker tilbage, men det er fordi vi ved lov ikke må eksportere tobak. Desuden lancerede innovative og ‘smarte’ virksomheder nye produktlinjer med kopier af Dunhill pibetobakker, der havde navne og layout pinlig tæt på originalerne.
Jeg kender til mindst to tilfælde.

Så da der ikke skete noget, kunne jeg bare se, hvordan beholdningen langsomt forsvandt, og vi forberedte os på et pibeliv uden Dunhill-tobakker. En stor skam, syntes jeg.

Nu springer jeg til en anden historie, men jeg håber, I vil se den røde tråd til slut. Sidste år (2018) blev det annonceret, at den stolte irske pibefabrik, Peterson, blev solgt til et amerikansk firma. Udover deres fine piber havde de en betydelig række pibetobakker med Peterson-navnet på. Disse tobakker blev produceret (så vidt jeg ved) af tre forskellige virksomheder for Peterson: Samuel Gawith, Mac Baren og ja, Scandinavian Tobacco Group (STG).
På samme tidspunkt, det blev annonceret, at Peterson-pibeproduktionen blev solgt til USA, blev det annonceret, at Peterson-pibetobakken blev solgt til STG. Desværre (for Danmark) besluttede STG sig hurtigt til ikke at have Peterson pibetobakker på det danske marked.

Derfor kunne jeg se frem til at miste 30 produkter (Dunhill og Peterson pibetobakker). For en specialbutik er det et skridt i den forkerte retning. Men som en lille aktør på det store marked var der ikke meget, vi kunne gøre, så vi tilpassede os til den nye situation.

Så spoler vi frem til denne sommer (2019). Jeg får pludselig en pressemeddelelse fra STG. De meddeler, at de har købt Dunhill Pipe Tobacco-brandet. Oplysningerne var begrænsede, så det var lidt svært at vide, hvad det betød. Ikke desto mindre var jeg glad for nyhederne, fordi STG er gode til Dunhills pibetobakker, så for mig er dette den rigtige udgang.
Men rent strategisk syntes jeg, det var en mærkelig fremgangsmåde i de tre forgangne år: Hyldepladsen er væk i de fleste lande - og i denne sammenhæng er hyldeplads både det fysiske rum, et mærke optager i en fysisk butik, såvel som den virtuelle hyldeplads i onlinebutikkerne. Hyldeplads er afgørende for tobaksbrands af åbenlyse grunde, når det næsten er umuligt at markedsføre tobakrelaterede produkter på grund af lovmæssige begrænsninger i næsten alle lande.

Så i august 2019 hører vi om noget af det, som STG planlægger: Dunhill Pipe Tobaccos vil ikke længere blive kaldt Dunhill Pipe Tobaccos, men… Peterson Pipe Tobaccos. Det vi ved, er, at seks af Dunhill pibetobakkerne vil blive relanceret som Peterson Nightcap, Peterson Early Morning, Peterson Mixture 965, Peterson Royal Yacht, Peterson Elizabethan og Peterson Standard Mixture. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvad der vil ske med resten af de gamle Dunhill-brands.

I min optik er dette en meget mærkelig udvikling, og det er derfor, jeg kalder det Fawlty Towers version 2.0. Ikke desto mindre er jeg begejstret over at se, hvordan kunderne reagerer, og det er også en af grundene til, at jeg besluttede at skrive om dette. For mig er det vigtigt, at kunderne ved, at Peterson ‘Dunhill’ tobakkerne er den ægte vare - STG ved, hvordan man laver dem. Jeg frygter, at de kunder, der ikke kender baggrundshistorien, vil tro, at STG laver et knockoff som i de to tilfælde, jeg nævnte tidligere.

Muligvis er der en masse ukendte detaljer, der kunne kaste lys over, hvorfor det tog så lang tid - og hvorfor de kun bruger opskrifter og produktnavne og ikke Dunhill-brandet?

Jeg kan helt ærligt ikke finde ud af, hvem der er vinderne og taberne. Lige nu ser det ud til, at vi har mistet det store udvalg (18 Dunhill pibetobakker), men 6 er bedre end ingen. En vinder kunne også være det amerikanske firma, der købte Peterson-pibebrandet. For dem er dette fremragende. STG er et kæmpeselskab med masser af salgsrepræsentanter, så en stærk tilstedeværelse af Peterson-pibetobak kunne smitte af på salget af Peterson-piberne. Med alt dette in mente er det lidt interessant, at STG ejer Stanwell Pipes og naturligvis konkurrerer over hele verden med Peterson Pipes. Når det så er sagt, så er STG en kæmpe, og de har mange talentfulde medarbejdere, så jeg er sikker på, at de har deres grunde, og hvis jeg nogensinde får mere information, skal jeg nok give det videre.

Vi ser dog frem til de 'nye' Peterson pibetobakker. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvornår de vil være tilgængelige, men jeg gætter på slutningen af i år eller i begyndelsen af 2020.

Så mens I fortsat nynner Fawlty Towers-temaet, vil jeg lade jer bestemme, hvilket firma der er Basil, Sybil, Polly og glem ikke Manuel.
Jeg takker jer for jeres opmærksomhed og håber, at det gav jer en bedre forståelse af 'Sagaen om Dunhill pibetobakker'.

I er velkomne til at logge ind og skrive kommentarer! ±

Denne artikel er skrevet i september 2019.